Anastasia Milthers
Din folketingskandidat på Fyn

Anastasia Milthers

Ungdommens og fremtidens stemme i Folketinget.

Scroll
Mine mærkesager

Det kæmper jeg for

Mangfoldighed og integration
væk fra Dansk Folkeparti og det yderste højre

Ta' Danmark tilbage

Dansk udlændingepolitik er gået alt for vidt. Det faktum, at det yderste højre gang på gang får lov til at skabe splid og usikkerhed er ikke bare udansk – det er umenneskeligt. Derfor vil jeg arbejde for:

  • ✓ At det bliver nemmere at få statsborgerskab i Danmark, særligt for mennesker, der er født og opvokset her.
  • ✓ Lige adgang til universelle ydelser såsom dagpenge.
  • ✓ Politisk anerkendelse af, at Danmark er blevet et stærkere land netop fordi mennesker er kommet hertil fra hele verden.
Klima og miljø
Klimakrisen er her nu

Klima og miljøpolitik ført af os, der skal leve med det

Klimakrisen er ikke et fremtidigt problem – den er her nu. Og det er vores generation, der kommer til at mærke konsekvenserne. Derfor skal vi være med til at bestemme løsningerne. Jeg vil kæmpe for:

  • ✓ En hævet CO₂-afgift på landbruget.
  • ✓ En akut redningsplan til vores havmiljø.
  • ✓ Flere områder til natur og biodiversitet.
Uddannelse og unge
Investér i vores fremtid

Investér i vores uddannelser

I Danmark lever vi af, at vi er godt uddannede. Men unge presses af karakterræs, kassetænkning og besparelser, der underminerer kvaliteten af vores uddannelser. Derfor vil jeg:

  • ✓ Redde 10. klasse! Jeg vil kæmpe for, at beslutningen om at lukke den kommunale 10. klasse bliver rullet tilbage.
  • ✓ Styrke uddannelserne med ressourcer til feedback, bedre undervisning og større trivsel. Ligegyldig hvilken uddannelsesvej, der passer dig, skal der ikke gås på kompromis med kvaliteten.
  • ✓ Øge antallet af SU-klip, så det ikke er en økonomisk beslutning at skifte studie.
Sundhedsvæsenet
Sundhed og ventetider

En kroniker i Folketinget

Jeg har levet med kroniske smerter, og alt hvad det medfølger, i årevis. Jeg har set, afkroge af sundhedsvæsnet, som ingen i deres 20'ere burde se, og har på første hånd oplevet, hvad de lange ventetider kan gøre ved en. Det skal vi gøre noget ved. Derfor vil jeg:

  • ✓ Forkorte ventetiderne til speciallæger og i psykiatrien.
  • ✓ Give sygdomsramte unge bedre mulighed for at gå ned i tid – en reel mellemvej for dem, der hverken er 100% raske eller akut syge.
Gør en forskel

Hjælp til med kampagnen

En politisk kampagne er et fælles projekt. Uanset om du har en halv time eller flere dage, om du vil med på gaden eller være en SOME-kriger, så tæller al hjælp.

Vær med i kampagnen

Er du klar til at rulle ærmerne op? Vi har brug for frivillige til at uddele flyers, stemme dørklokker og hjælpe ved arrangementer på Fyn.

Meld dig som frivillig

Støt kampagnen

Selv et lille bidrag hjælper os med at nå ud til flere vælgere. Din støtte gør en reel forskel for en ung kandidat som mig.

MobilePay

60426

Alle beløb hjælper – store som små

Om mig

Hej, jeg hedder Anastasia

Mit navn er Anastasia Milthers, men folk kalder mig bare Stas. Jeg drømmer om at blive din repræsentant i Folketinget.

Alt for ofte får vi at vide, at man ikke kan være ung og tage politisk ansvar. Men helt ærligt, er det ikke på tide, at os unge får lov at bestemme over den fremtid, der er vores? Jeg drømmer om at blive ungdommens og fremtidens stemme i Folketinget.

Jeg har virkelig ledt efter en sej måde at præsentere mig selv på, men må desværre nok erkende, at jeg er lidt af en basic bitch. Jeg er i verdens top 0,5% mest dedikerede Taylor Swift lyttere, jeg har løbet et marathon, og jeg er altid på floor til Medina.

Men hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg godt på, at Folketinget kunne bruge en basic bitch som mig.

Mig og en form for dådyr
Victoria, Mia og mig
Mig der spiser pizza
Kandidattest

Er vi på bølgelængde?

Mig, der hænger valgplakater op i Odense

Du kan sammenligne mine svar med dine i DRs og TV2 Fyns kandidattests for at se, hvad jeg ellers mener og kæmper for. I DRs test har jeg også uddybet alle mine svar.

Kontakt

Skriv til mig

Har du spørgsmål til mine holdninger, gode opmærksomhedspunkter, eller vil du hjælpe til med kampagnen? Tøv endelig ikke med at skrive til mig<3